Thomas Bo Pedersen

Hvad folk fortalte

Thomas Bo Pedersen tager læserne med på sine rejser kloden rundt gennem de sidste fire årtier til møder med dybt fascinerende mennesker. De har alle en fortælling, som vi kan lære noget af. Bogen er baseret på forfatterens egne optegnelser og fotografier og skrevet i 2024/25. De lange nætter under regntiden i Laos gav ham plads til de refleksioner, der er kittet i denne bog. . . .
Mads Christoffersen

Fra Ørnen til Øregaard​

Knud Christoffersen er familiens stærke og robuste patriark. Men hans liv rummer en frygtelig hemmelighed. På sit dødsleje bringer hans søn den videre til sin egen søn – Knuds barnebarn. Afsløringen kommer som et chok for ham, men gør det også nærmest livsnødvendigt at finde ud af, hvem hans farfar, kaldet Stoffer, egentlig var. Stoffer var en respekteret og elsket inspektør, gymnastik-, svømme- og skrivelærer på Øregård Gymnasium. Han var elev på krigsskibet Ørnen – sidste skib uden motor kun med sejl – i 1890’erne og blev uddannet som underkanoner. Han var med på historiske togter til De Vestindiske Øer, . . .
Mads Christoffersen​ & Eva-Marie Møller

Det ukendte Sydfrankrig

Sommerhus under sydlige himmelstrøg – hvem kender ikke drømmen om vin- og lavendelmarker, smukke landskaber og udsøgt middelhavsmad? Med base i et lille byhus i Gard fortæller bogen ”Det ukendte Sydfrankrig” om de mennesker, den historie og den natur, som er det autentiske grundlag for oplevelse af landet og dets kulturelle rigdomme. Forfatterne har boet en del af året i Sydfrankrig i mange år og har skabt et omfattende netværk på mange hundrede personer, som har inviteret dem indenfor. Det er blevet til besøg hos bønder, som lever af vindyrkning, produktion af olivenolie og gedeoste. Læserne bliver taget med på . . .
Thomas Bo Pedersen

Hævnen fra Hanoi

Den danske ambassadør i Bangkok, Franz Heimann, bliver fundet myrdet på et tvivlsomt sidegadehotel. Det thailandske politi afskriver mordet som et jalousi-drab, begået af Heimanns thailandske elskerinde, og det danske Udenrigsministerium skynder sig at feje den pinlige sag ind under gulvtæppet. En forsumpet dansk freelancejournalist i Bangkok opdager, at sagen forholder sig anderledes. Ambassadørens død viser sig at være en central brik i et terrorkomplot, der både implicerer den danske kongefamilie og USA’s præsident. . . .
Mads Christoffersen​ & Eva-Marie Møller

Flygtningeskæbner

Krigene i Mellemøsten har i de sidste 10 år sendt millioner af mennesker på flugt. Titusinder er druknet i Middelhavet i desperate forsøg på at finde beskyttelse i Europa. Deres håb var at skabe en tilværelse langt fra krig og forfølgelse. Flygtningestrømmene betød, at det europæiske asyl- og migrantsystem brød sammen. EU indgik en aftale med Tyrkiet om, at afviste asylansøgere og udokumenterede migranter skulle sendes tilbage, men aftalen har aldrigfungeret til trods for enorme pengeoverførsler til landet. De græske øer har i flere år fungeret som Europas reelle massefængsler. Den græske regering har taget ulovlige og inhumane metoder i . . .
Eva-Marie Møller

OPRØR I MYANMAR

Den 1. februar 2021 afsatte militæret i Myanmar Aung San Suu Kyis demokratisk valgte regering og tog magten. Kuppet udløste en storm af protester imod militærdiktaturet, som besvarede modstanden med brutal undertrykkelse. På ufattelig kort tid fyldtes gader og pladser i alle Myanmars større byer af demonstranter, der krævede demokratiet tilbage, og hundredvis af demonstranter er blevet dræbt. . . .
Mads Christoffersen

De gule veste har ordet

Den 17. november 2018 gik Frankrig i chok. Demonstranter i hundredtusindvis strømmede spontant ud på gaderne og besatte 3.000 rundkørsler og mange af betalingsanlæggene ved motorvejene. Derefter fulgte enorme demonstrationer i de store byer – ikke mindst i Paris på Champs Élysées. Alle bar de gule veste. . . .
Mads Christoffersen

MORD PÅ UNIVERSITETET

Mord på Universitetet er en krimi med masser af humor og satire. Universitetets selvhøjtidelige rektor Aage Aalesen, bliver fundet død på sit kontor natten efter årsfesten. Der er ingen tegn på vold, men er han død af naturlige årsager? Han har utallige fjender blandt de ansatte, efter at han med støtte fra landets største virksomheder har iværksat en transformation af Universitetet til en effektiv koncern med ”Ny Ledelse” som motor…. . . .