Thomas Bo Pedersen

Hvad folk fortalte

I verdens brændpunkter gennem fire årtier

Thomas Bo Pedersen

Hvad folk fortalte

I verdens brændpunkter gennem fire årtier

Thomas Bo Pedersen tager i sin nye bog læserne med på sine rejser kloden rundt gennem de sidste fire årtier til møder med dybt fascinerende mennesker. De har alle en fortælling, som vi kan lære noget af.

Vi møder blandt andre ofre for amerikanernes kemiske krig i Vietnam i 1960’erne. En af dem er en verdensberømt kunstmaler, der maler med sin pensel mellem tænderne. Du kommer med hjem hos ’atombombens datter’ i Hiroshima. Forfatteren tager os med til oprøret mod Rumæniens forhadte diktator Ceausescu. Vi kommer ind hos en KGB-chef på hans sidste arbejdsdag under Sovjets sammenbrud.

I Burma er vi på illegalt besøg hos militærjuntaens modstandere. I Peru rejser vi dybt ind i Amazonas til de oprindelige folk, der kæmper for deres overlevelse. I Thailand fortæller forfatteren om, hvordan tsunamien har givet ham selv og mange andre ar på sjælen, som de kæmper med den dag i dag.

Det er blot nogle af de enestående oplevelser, som Thomas Bo Pedersen deler i denne bog. 

Bogen er baseret på forfatterens egne optegnelser og fotografier og skrevet i 2024/25.

Fra bogens forord:
Vores nok mest ’vietnamiserede’ dansker giver med denne bog giver en medrivende indsigt i, hvorfor det store flertal af østasiater lykkes med at forbedre livsvilkårene for titusinder, også selv om mange udfordringer står tilbage.

God læselyst!

Flemming Ytzen
Journalist og asienkender

Boglanceringen

Asia House
4. september 2025.

Bogen Hvad folk fortalte blev lanceret den 4. september i Asia House med en event og reception med mere end 100 deltagere.

Foto: Marianne Leth

“I min ungdoms naivitet indrettede jeg et organisk-kemisk laboratorium på universitetet i Ayacucho som et ulandsprojekt for Danida. Områdets vigtigste råvare var coca blade, som Peru eksporterede til medicinalfirmaer i USA og Schweiz. Jeg mente, at det var vanvittigt at eksportere disse tonstunge skibsladninger. Så jeg lærte dem at udvinde kokainen. Der er vist intet andet ulandsprojekt, der har fået så stor en udbredelse og givet så stort et afkast. En af mine assistenter blev senere taget i en folkevogn med kokain for fem millioner dollars.”

– Verdensbankdirektør Sven Burmester.

“Jeg har brug for en pause fra mine egne patienter, med deres ansigtsløftninger og fedtsugninger. Her i Manerplaw kan jeg virkelig gøre gavn. Der er masser af træfninger og minefælder i denne junglekrig. Her er ikke et barn, eller en soldat, der er helt rask. Vi har tuberkulose, tyfus og lidt dysenteri indimellem de sårede.”

– Kirurgen ‘Robert’ i Burmas jungle.

“De oprindelige fiskersamfund er blevet jævnet med jorden, og fiskerne er blevet tjenere, taxichauffører og alfonser. Malaysia er jo et muslimsk land. Sex-turismen er ikke så åbenlys som i Thailand eller på Filippinerne. Men du kan tage sexarbejdere med hjem i seng på alle Penangs fine hoteller.”


– Den malaysiske digter Cecil Rajendra.

“Det er virkelig til at få det dårligt af. Jeg var ved at brække mig til sidst. I solidaritets-organisationerne har vi skældt USA og de andre i-lande huden fuld for at drive rovdrift på ulandene. I dag udnytter de samme organisationer fattigdommen. I Nicaragua var jeg selv en del af denne bistands-elite. Jo dårligere Nicaragua har fået det, des mere er Ibis og de andre ulandsorganisationer vokset.”


– Susanne Lysholm Jensen, tidligere ulandsmedarbejder

ber

BERLINGSKE
Interview med Thomas Bo Pedersen

Hvad folk fortalte

Lektørudtalelse

Thomas Bo Pedersens beretninger beskriver konsekvenserne af krig, diktatur og miljøødelæggelse, men rummer også håb og menneskelig styrke. Han formår med sin velskrevne bog at forbinde sine personlige erfaringer med begivenheder i international historie.

Thomas Bo Pedersen

Født 1955.

Forfatteren har arbejdet over hele verden som journalist, diplomat og senest som direktør for en større dansk virksomhed i Vietnam og Laos. Som diplomat har han været udsendt til de danske ambassader i Bangladesh og Vietnam og har arbejdet som ministersekretær i Udenrigsministeriet. Han har for tiden sin bopæl i Laos. 
Thomas Bo Pedersen har tidligere udgivet en række non-fiction bøger og senest romanen Hævnen fra Hanoi på forlaget Mondogrande I 2023. 
Han blogger jævnligt på: https://thomasbopedersen.wordpress.com